Anytime Ulfborg – din lokale optiker

Anytime er din optiker i Ulfborg, og vi ønsker at være det lokale alternativ til de store nationale kæder. Det vil vi gøre ved at sætte vores kunder i centrum, tilbyde individuelle løsninger og give kompetent vejledning. Det betyder blandt andet, at hver gang du kommer ned i vores butik, vil du blive mødt af den samme optiker. Du vil derfor altid blive betjent af en optiker, der kender til din situation og kan give personlig vejledning. Vi tror på, at individuelle løsninger giver de bedste resultater for vores kunder.

Optiker i Ulfborg med høj faglighed

Det er vigtigt, at vi altid tilbyder den bedst mulige betjening for vores kunder. Det sikrer vi ved at bevare en høj faglighed i vores arbejde gennem videreuddannelse eller kurser. Vi bruger glasleverandører, der anvender den seneste teknologi til vores optiske løsninger. Du kan derfor trygt få foretaget tilbundsgående synsprøver samt få kompetent vejledning omkring dine muligheder. Vi tager os altid god tid omkring den enkelte kunde for at være helt sikker på, at vi finder frem til den rette løsning.

Anytime Ulfborg – briller og kontaktlinser

Hos Anytime i Ulfborg finder du et bredt udvalg af glas og stel i høj kvalitet. I vores butik har vi flere kvalitetsglas og -stel fra anerkendte mærker, så du har mulighed for at finde en brille, der passer til din stil. Vi sammensætter selv vores sortiment i butikken, hvilket betyder, at du finder brillestel og -glas her, som du ikke finder andre steder. Så kig ind forbi vores butik og se, om vi har en brille tilpasset din stil.

Hvis du bruger kontaktlinser, så kan vi også godt hjælpe dig. Vi har mange års erfaring med kontaktlinser, og vi tilbyder linsetjek.

Kom ind forbi vores butik og hør mere omkring dine muligheder.